Kort fortalt om os

Toft Kobber & Facade er en autoriseret vvs-virksomhed, som ved Brian Toft har 28 års erfaring inden for vvs- og blikkenslagerfaget. Siden 1989 har Toft Kobber & Facade specialiceret sig i blikkenslager- og kobberarbejde. Fra 2006 har vi helliget os selve håndværket inden for kobber- og blikkeslager området.

Virksomhedens mål

At vi i det tætte samarbejde med vores kunder og andre håndværkere, kan bygge og udvikle rigtig gode løsninger for den pågældende bygninger, der arbejdes på.

Vi er blandt de bedste inden for vores kerneområde. Udskiftning af kobber, zink, aulminium, tombak, plast-betrukne stålplader og skiffertage samt vedligeholdelse af samme.

I 2006 lukkede vi ned for VVS-sektionen for at kunne hellige os det, vi er rigtig gode til. Men af hensyn til de faste kunder, har vi iværksat et godt samarbejde, med nogle dygtige samarbejdspartnere inde for VVS.

Virksomhedens specialer

Facadedækning og tagarbejde er virksomhedens speciale.

Det er et af vores specialer, at indfarve den reparation vi har udført, så den ligner det gamle, og man derfor ikke kan se, at noget er blevet udskiftet.

Vi har udført mange smukke renoveringer af nedslidte skiffer-, zink- og kobbertage.

Kunsthåndværk i kobber og messing.

Vi har ligeledes været underleverandører til forskellige kunstnere, som har haft brug for noget specielt kobber-arbejde. Kunsthåndværk i kobber og messing.

Vi udfører skilte, logo og specialopgaver inden for zink, kobber og messing.

Parcelhuse

Der er sket en holdningsændring inde for tagbelægning på villatage. Parcelhusejere er blevet kvalitetsbevidste, og er villige til at betale merprisen for et smukt tag, der er let at vedligeholde.

Et eksempel herpå, er en båndfalset zinktags løsning på huset Snekkevej 41, Jyllinge.

Mange Johan Christensen huse er opført i 70'erne. De har i disse år problemer med tagrenderne. De indbyggede tagrender virker ikke optimalt og bliver hurtig tilstoppet eller utæt. Vi har selvfølglig op til flere løsninger på disse udførelses metoder.

 

Håndværk på tværs

I mange byggesager er det vigtigt at have fokus på den rigtige komunikation. Mange løsninger bliver ofte taget på stedet i samråd med bygherre, arkitekt eller andre håndværkere, for at sikre sammenhæng i beslutningerne.

Nedenfor Brian Toft på Regensen, hvor morgenstjernen netop er renoveret.

 

Fredede bygninger

Jeg har i mange år studeret gammelt håndværk, specielt kobber- og zinkarbejder. Jeg har rejst meget og haft kontakt til udenlanske håndværkere. Studeret gamle bygninger og udførelsesprincipper samt byggemåder.

At et kobbertag kan holde op til hundrede år, er en kendsgerning. Men det skal udføres korrekt og lægges på et underlag, som kan holde lige så længe. Det er nogle af de problemer, vi oftest arbejder med i dag.

 

Faget som kobberdækker

Den måde en rigtig kobberdækker arbejder på er, at man ikke er bedre end sit sidste job. På den måde er man nødt til at udvikle sig selv og sit håndværk hele tiden.

Det er også nødvendig at læse og forstå historien, være i nuet og indse, at det, man laver skal ses på i 100 år.